Nye vaner på kontoret: Nu går vi over til dem, vi skal snakke med

office_web

På et administrativt kontor I Silkeborg Forsyning har de ansatte haft udfordringer med lydniveauet. Der var en tendens til, at man talte hen over bordene til hinanden, og det forstyrrede de andre. Nu har de fået nye vaner på kontoret.

Klart signal om larm

De besluttede at prøve at komme udfordringen til livs og anskaffede en Noise Guide, som nu giver dem et klart signal, når lydniveauet på kontoret bliver for højt. Øret på apparatet skifter nemlig farve mellem grøn, gul og rød, alt efter hvor højt lydniveauet er.

Kirstine Vestergaard Wolff forklarer, at de nu i højere grad er begyndt at gå hen til den person, de skal snakke med, frem for at snakke hen over bordene. De nye vaner på kontoret er faldet helt naturligt, efter man indførte Noise Guiden på kontoret.

Et godt råd til andre kontoransatte

“Husk at snakke om det, i stedet for at sidde og blive irriteret”, lyder Kirstines råd til andre, der måtte opleve udfordringer med larm på kontoret.

Hun fremhæver, at det er blevet nemmere at sige noget til en kollega, der larmer eller forstyrrer, efter de har fået Noise Guiden.

”Nu er det ikke længere ens egne fornemmelser, men man kan rent faktisk se, at der er et problem,” forklarer Kirstine. Hun fortæller desuden, at Noise Guiden også fungerer som en slags rettesnor for en selv, fordi man nemt kan se, om der reelt er larm på kontoret lige nu, før man begynder at sige noget til sine kollegaer.

 

Du kan se mere om udfordringer og løsninger til larm på kontoret i disse blogindlæg:

Vi fik løst problemet med larm på kontoret

Støj i storrumskontorer kan føre til stress

Luk støjen på storrumskontoret ude

 

Vi fik løst problemet med larm på kontoret

larm på kontoret

I Sanistål viste arbejdsmiljø-rapporten, at der var for meget larm på kontoret. Det var svært at høre, hvad kunderne sagde i telefonen. Det skyldtes blandt andet, at kontoret er et langt, smalt rum, hvor der sidder 20 mennesker i grupper af 4 personer. De er opdelt efter kundesegmenter, og har mange telefonsamtaler med kunder i løbet af dagen.

Akustik-løsninger var ikke nok

Tidligere havde de fået sat støjdæmpende plader i loftet og syntes, de havde gjort hvad de kunne ved de fysiske rammer, for at undgå larm på kontoret, men uden at det helt havde løst problemet.

De var derfor på udkig efter en anden måde at mindske støjgenerne på kontoret. Her faldt de over Noise Guiden, som er en lille støjindikator, man kan have stående på skrivebordet.
Noise Guide dæmper larm på kontoret

Den giver klar besked om støjniveauet ved at øret på den lyser grønt, gult eller rødt, alt efter hvor meget larm der er. De har i et halvt år haft 4 Noise Guides placeret på øerne i kontoret og har oplevet, at de faktisk afhjalp problemet.

Noise Guiden gav resultat med det samme

”Det havde en øjeblikkelig virkning at bruge Noise Guide. Før havde vi folk, der talte meget højt. Det har vi ikke mere”, siger Palle Walsted, som er Team leder på kontoret i Silkeborg.

Palle Walsted forklarer, at ligeså snart den lyser rødt, så dæmper man sig helt automatisk for at tage hensyn til sine kollegaer.

”Det ligger i baghovedet, at man skal være obs på sine kollegaer, når den blinker rødt”, siger Palle Walsted og uddyber ”Den er lige dér foran dig, som en meget direkte reminder om, at nu skal du dæmpe dig.”

Noise Guiden er nem at flytte

Han forklarer desuden, at det smarte ved Noise Guiden er, at man nemt kan flytte rundt med den på kontoret. Hvis man oplever, at der er meget larm et andet sted på kontoret, kan man bare sætte Noise Guiden derover. Der er meget kort fra tanke til handling, når man ikke først skal have den skruet ned fra væggen.

Noise Guiden er efterspurgt på mange af Saniståls afdelinger, efter de har hørt om resultatet på kontoret i Silkeborg.

Hørelsen har man da hele livet, ikke?

Hørelsen

For mange mennesker opfattes hørelsen som noget permanent, en konstant som ikke ændrer sig – så hvorfor skulle man få den testet? Det kan godt være der lige kortvarigt var noget ringen for ørerne efter den der koncert, men det var jo væk igen efter et par dage, ikke? Med den bemærkning indkapsler Nikolai Bisgaard, Vice President for GN Hearing, en af de store udfordringer, som gør at mange mennesker går rundt med et ubehandlet høretab.

I Danmark alene er der omtrent 800.000 mennesker der har nedsat hørelse. Vi vil gerne blive klogere på, hvad det vil sige at have et høretab og hvad der kan gøres for at sætte fokus på det. Derfor har vi interviewet Nikolai Bisgaard, som har mange års erfaring fra høreapparat-branchen. Han arbejder blandt andet med Public Affairs i GN Hearing og sidder med i Brancheforeningen.

Hvis vi skal vende tilbage til koncerten, og din ringen for ørerne, så er det da også rigtigt, at man ikke nødvendigvis får en høreskade af den ene koncert, påpeger Nikolai Bisgaard, og ønsker ikke at skabe en skræmme-kampagne, men han fremhæver at der er set mange eksempler på unge mennesker der efter at have stået foran en højtaler til en koncert faktisk har udviklet et permanent høretab.

Derudover er der også fundet en vis sammenhæng mellem den samlede mængde af støj, man udsætter sine ører for gennem ungdommen, og hvor tidligt i livet man udvikler en høreskade.

Hvad gør I for at sætte fokus på høretab og rejse flaget for at passe på hørelsen?

”Vi har blandt andet deltaget på Folkemødet i en lang årrække med ’Pas på Hørelsen’ i samarbejde med Dansk Musiker Forbund, hvor vi har musikere til at fortælle om, hvordan det er gået galt for dem,” forklarer Nikolai.

Han fremhæver at musikere og børnehavepædagoger er nogle af de faggrupper, der er hårdt ramt af høreskader. Han fortæller desuden, at de gav mulighed for at folk kunne få lavet en høretest på Folkemødet og at de lavede en opstilling, hvor man kunne indstille et headset til at spille musik i det lydniveau, man selv ville høre i normalt. Herefter kunne de besøgende sætte headsettet på en mannequin-dukke, som udregnede hvor lang tid i løbet af en dag, man måtte udsætte sine ører for det valgte lydniveau, hvis man ville undgå at udvikle en høreskade.

Hvad kan man ellers gøre for at øge fokus på høretab?

”Formanden for Dansk Høreforening, som i øvrigt selv har en høreskade, ynder at sige at man i skolen bliver undervist i både sund kost og sikker sex, men aldrig nogensinde hører et ord om, at man faktisk også skal passe på sin hørelse,” fortæller Nikolai, og understreger, at der er meget der tyder på at det ville være gavnligt at sætte ind med information i skolerne, så børn lærer helt fra de er små, at hørelsen skal vare hele livet og man skal passe på den.

Nikolai uddyber, at de desuden igennem en længere årrække har forsøgt at få forskellige organisationer i tale for at skabe et fælles fodslag og arbejde for at få hørelsen sat på skoleskemaet, ligesom sund kost og sikker sex er en del af den almene folkeskole undervisning i dag. Men det er ikke lykkedes endnu.
hørelsen barn

Som repræsentant for høreapparat-branchen, hvad er så din interesse i at forebygge høreskader?

”Det er et spørgsmål, jeg ofte har fået og jeg plejer at sige, at vi egentlig har rigeligt at gøre med at lave gode produkter til dem, der allerede har udviklet en høreskade. Så vi vil bare gerne have at folk kan have en god hørelse så længe som muligt. Det er ikke sådan, at vi mister vores eksistensgrundlag, for der vil stadig være den naturlige udvikling, at mennesker hører dårligere med alderen,” forklarer Nikolai.

Han fortsætter, at det typisk er hos folk i alderen 60 år og opefter, at det bliver meget tydeligt, at de har et problem med hørelsen. Det er dem, der som oftest kommer ind og får lavet en høretest og efterfølgende kommer til at mærke glæderne ved at få et høreapparat.

Han understreger dog også, at det ikke ligger i kortene at høreapparater kommer til at få folk til at se smartere ud og at en af barriererne netop er, at høretab og høreapparater bliver associeret med den ældre del af befolkningen – det er ikke noget man som ung kan identificere sig med, det med at have et høretab eller at skulle bruge høreapparat.

Har I mærket nogen forskel efter der i nationale medier kom fokus på unges høretab på grund af for høj musik i headsets? Har I fået flere yngre mennesker til høretest af den årsag?

”Nej, det har vi egentlig ikke mærket noget til. Det man skal forstå er, at det drejer sig om dosis. Der er tale om mange timers påvirkning over en årrække. Det kommer snigende stille og roligt, ” forklarer Nikolai om høretabet og understreger, at det kun i meget sjældne tilfælde, som fx efter en ulykke, vil være tilfældet at man oplever en pludseligt opstået høreskade eller høretab.

Oftest er det i de nære relationer, man mærker det først, fremhæver Nikolai, gennem et eksempel med en 45-årig familiefar, der oplever at hans børn oftere og oftere må sige ”Mor, kan du ikke lige sige til far, at…” fordi de efterhånden har opgivet at råbe ham op. Det er irriterende for både far, mor og børnene og det er sådan noget, der kan få folk til at indse, at der er et problem og at de må få hørelsen testet.

Vi hørte tidligere, at der er mange mennesker som går rundt med et høretab uden at gøre noget ved det – hvad kan konsekvensen være ved det?

”Der ser ud til at være en sammenhæng mellem folk der ikke får gjort noget ved et høretab og udviklingen af demens og depressioner. Når du flere gange har oplevet at blive spurgt i Øst og selv svarer i Vest, fordi du ikke har hørt hvad der blev sagt, så bliver det pinligt og så vælger du til sidst at trække dig tilbage fra lignende sociale situationer og bliver isoleret,” forklarer Nikolai, men understreger, at det ikke er fuldt ud videnskabeligt underbygget endnu. Der er tale om en indikation. Men den er til at forholde sig til.

Er der noget vi kan lære af andre lande?

”Der er nogle lande, hvor man er begyndt at indføre screening af børn. Det vil gøre en forskel, at man indfører høretest af børn, som noget der sker helt automatisk, ” påpeger Nikolai, men forklarer at udfordringen er, at det er en meget synlig udgift at indføre høretest, mens det kan være lidt sværere at få øje på gevinsten for beslutningstagerne.

Jeg håber, at det her indlæg kan være med til at skabe opmærksomhed, og at du er blevet klogere på problemstillingen. Det blev jeg i hvert fald og jeg håber, at du vil være med til at sprede budskabet.

Luk støjen på storrumskontoret ude

office1_category

Storrumskontorer er et fantastisk miljø på rigtig mange områder. Man kan udveksle ideer med hinanden og arbejde på kryds og tværs. Der er dog også ulemper ved sådan et miljø, og en af dem er, at det kan skabe utroligt meget støj og uro.

Støj og uro kan gøre det svært for mange at fokusere og fordybe sig i længere tid af gangen, og det kan i sidste ende føre til stress.

Ofte er det de helt små lyde, som en telefon der ringer, en der taster løs på tastaturet, eller folk der snakker i krogene, som er med til at forstyrre ens arbejde. Disse lyde kan man ikke bare slukke for, da det er en del af arbejdsgangen på kontoret. Men hvis man har en opgave som kræver, at man fordyber og koncentrerer sig, så kan en løsning være at investere i et headset. På den måde kan man holde støjen ude og fokusere på sin opgave.

Et headset med støjreducerende funktioner er det bedste. På den måde kan man sidde helt uforstyrret og arbejde til lige præcis den musik, man bedst kan lide, uden at høre hvad alle de andre på kontoret snakker om, eller hvor meget kollegaen, ved siden af, får arbejdet på tastaturet.

Der findes flere former for støjreducerende headset, men hvis man virkelig skal lukke af for al unødig støj, vil et headset med aktiv støjreduktion (Active Noise Canceling) være en fordel.

Et headset med aktiv støjreduktion har mikrofoner, som opfanger støjen omkring dig, og sender signal til headsettet, som herefter afspiller en modlyd. På den måde kan du sidde i fred og arbejde til din yndlingsmusik, foretage et opkald uden at blive forstyrret af de andre på kontoret og samtidig være fleksibel.

Et støjreducerende headset, eller endnu bedre et headset med aktiv støjreduktion, er derfor et rigtig godt forslag til at lukke støjen på fx storrumskontorer ude.

Indlægget er skrevet af Nikoline, skribent på Tweak.dk.

SoundEar undersøger støjpåvirkningen hos nedrivningsarbejdere

Støj i nedrivningsarbejde
SoundEar har været på besøg hos Christiansen og Essenbæk (C&E), som blandt andet beskæftiger sig med renovering og vedligeholdelse af broer, skoler og boligbyggerier. Formålet med besøget var at måle den støjpåvirkning, den enkelte ansatte blev udsat for, og synliggøre hvor vigtigt det er at huske at bruge sit høreværn.

”Vi har fået lavet støjmålinger på vores forskellige arbejdsprocesser. På den måde har vi fået sat konkrete tal på, som vedrører vores folk, og det gør det nemt at forholde sig til,” fortæller Niels- Bille Hansen fra firmaet C&E efter besøget fra SoundEar. Niels-Bille Hansen er Leder for Bore-skære afdelingen og er en del af Arbejdsmiljøgruppen hos C&E.

Der var god grund til at sætte fokus på støjpåvirkningen blandt de ansatte, for det var en farlig kombination af ekstremt høj støjpåvirkning samtidig med, at der blev sjusket med brugen af høreværn, SoundEar mødte ude på byggepladsen.

Hver 4. ansatte risikerer høreskader

”Med det støjniveau vi ser og i så mange timer om dagen, vil statistisk set hver 4. medarbejder pådrage sig en høreskade inden for en 10-årig periode, hvis de ikke bruger høreværn” konkluderer Ole Juhl fra SoundEar om støjmålingerne.

Det er dog ikke kun brugen af høreværn, man satser på i C&E. Der skal mere til, herunder et øget fokus på arbejdsprocesserne ude på pladserne.

”Det giver god mening at beskytte sine ører så godt man kan. Men i første række skal vi planlægge arbejdet så man får så lidt støj som muligt. Har man mulighed for at bruge de støjsvage værktøjer/klinger? Kan man adskille meget larmende processer fra mange andre entreprenører på pladsen, er det god planlægning,” siger Christina Trebbien, Arbejdsmiljøleder hos C&E.

Har du brug for hjælp til at få styr på støj på arbejdspladsen? Så ring til os på 39 40 90 02 og vi hjælper med rådgivning.

Du kan også hente inspiration i blogindlægget her med 5 tips til at mindske støj i industrien.

Kom i gang med at måle støjpåvirkning selv

Vi har en række produkter målrettet industri-og byggebranchen, som både måler støj og giver klart signal om, hvornår høreværnet skal på.

  • SE_Industry_L

    SoundEar II® Industry

    DKK 4.250 inkl. moms
    Tilføj til kurv
  • SE_XL_SII_L

    SoundEar® Industry XL

    DKK 6.563 inkl. moms
    Tilføj til kurv
  • SE3-310

    SoundEar®3 – 310

    DKK 9.369 inkl. moms
    Tilføj til kurv
  • SoundEar3 XL produktbillede

    SoundEar3 XL

    DKK 11.562 inkl. moms
    Tilføj til kurv

Støj i storbyer 

støjistorbyer

Støj i storbyer er et problem. I Panama City findes en lovgivning mod et for højt støjniveau. I byen må støjniveauet ikke overskride 60 d(B)A fra kl. 18 til 22 og 50 d(B)A efter klokken 22.

For at blive klogere på denne lovgivning, har vi blandt andet talt med vores forhandler i Panama City, som har besvaret nogle spørgsmål omkring lovgivningen.

Lovgivning om støj i Panama City

Denne lovgivning findes, fordi støj kan være skadeligt for dig. Bykommissionen forbyder derfor støj og høje lyde inden for Panama Citys grænser: ”can say the noise levels in residential areas close to industry (bars, clubsfactories, restaurants) is closely monitored”, fortæller Diana Lajon. For at overholde støjgrænsen – og dermed lovgivningen – skal alle steder med højttalere og offentlig adgang måle støj via en støjmåler. Disse støjmålere skal kunne sende beskeder til ordensmagten, hvis støjgrænsen overskrides, sådan at lovgivningen kan fastholdes: ”Inspectors from the Ministry of Health and the Mayor’s office pay visits to places with noise complaints and the owners are fined if noise levels are too high”. Har man mistanke om, at nogen overskrider grænsen for hvor højt støjniveauet må være, skal man tilkalde politiet.

Man kan altså blive straffet med enten en bøde eller retsforfølgelse, hvis man overskrider denne lovgivning. Derfor skal blandt andet alle spillesteder eller barer i byen overholde støjgrænsen i det anbefalede tidsrum. Overskrider man denne grænse gentagne gange, bliver bøden endnu højere: ”This fine according to the law increases each time an establishment exceeds the noise levels stated in the law”, forklarer Diana Lajon.

Hvordan reguleres støj i storbyer?

Det er ud fra lovgivningen om støj i Panama City interessant at se nærmere på, hvordan man regulerer støj i andre storbyer – eksempelvis i København.

I denne storby er der også problemer med støj. Mange beboere klager over støjgener. Der er i Københavns kommune derfor fokus på at finde løsninger for, hvordan man kan have en balance mellem støj og beboelse.

støjistorbyer

Løsninger til mindre støj i København

Der er opstillet to forskellige løsninger til at undgå for meget støj i København:

  • At skabe balance mellem borgere der både ønsker liv, fest og ro

  • Der skal skabes en balance ift. Erhverv eksempelvis butikker osv. Som er interesserede i en ren by

Disse løsninger kan egentlig sammenlignes med hvordan lovgivningen omkring støj fungerer i Panama City. I byen er der netop skabt en balance mellem liv, fest og ro, da der er dannet nogle bestemte rammer og regler for, hvornår støjniveauet skal bringes ned.

Ud fra Københavns nattelivsplan kan det udledes, at København er, og fortsat skal være, en levende by, men at der skal gøres en indsats for at sænke de gener, der er ved nattelivet. Københavns Kommune er interesserede i, at støjen bliver bekæmpet via teknologi. Dette svarer altså til, hvordan man regulerer støjen i nattelivet i Panama City. Man kan eksempelvis benytte et SoundEar til at bekæmpe støj.

Københavns kommune har desuden en støjvagt, man kan ringe til, hvis man er generet af støj fra caféer og spillesteder, mens der henvises til politiet, hvis der er tale om gadestøj og privatfester.

Hvis du vil læse mere om støjregulering i København, kan du læse videre her.

Støj i London

En anden storby som er plaget af støj er London. I dette blogindlæg vil vi fokusere på bydelen Westminster, som også er plaget af støj fra by- og nattelivet. Faktisk får bykommissionen i Westminster 17.000 klager på støj om året.

støjistorbyer

Westminster støj-strategi

Bydelen i London har som så mange andre store byer lagt en plan for, hvordan der skabes en balance mellem storby og støj.

Holder man eksempelvis fest, er der nogle retningslinjer for, hvordan dette må gøres for at overholde støj restriktionerne i byen. Overholdes disse ikke, og får man en klage, vil man få besøg af Westminsters støj hold eller af politiet. Det kan derudover også være nødvendigt at analysere støjkilden, hvorfor der eventuelt skal opsættes en støjmåler til formålet.

Støj, byliv og beboelse

Alle tre storbyer har alle fokus på at holde støjniveauet nede, sådan at der er plads til alle. I de tre byer stræbes der efter at skabe en balance mellem byliv og beboelse. Disse storbyer er ikke de eneste steder, der forsøger at holde støjniveauet nede. Er du interesseret i at læse mere om støj i storbyer, kan du læse vores blogindlæg om støj i Malmø (på engelsk).

Der er altså tre forskellige tilgange til at regulere støj i de tre udvalgte storbyer, men fælles for dem alle er, at der i alle tre byer bliver forsøgt at skabe en balance mellem byliv og beboelse.

 

Links:

WJHG

Københavns Kommune

Københavns Kommune om støj

Udkast til Københavns Kommunes restaurations- og nattelivsplan 2017 

Panama City, Official website

Westminster noise pollution

Westminster noise strategy

 

 

 

 

 

 

 

 

Helbredsmæssige problemer ved at bo i områder med trafikstøj

trafikstøj

Trafikstøj i boligområder kan føre til forskellige helbredsmæssige problemer. I dette indlæg tages der udgangspunkt i Gate 21 og deres vigtigste punkter om trafikstøj fra deres hvidbog. Ydermere vil indlægget indeholde lovgivning om trafikstøj, samt løsninger til at reducere støjen.

Hvorfor er støj farligt?

Trafikstøj har mange sundhedseffekter. Disse kan gå fra at være en følelse af ubehag, til i værste fald at være skyld i dødsfald. Nedenfor ses dokumenterede sundhedseffekter ved trafikstøj.

  • Støj kan føre til stress. Dette er en af de helbredsmæssige problemer, som støj kan forårsage. Hvis man udsættes for støj kan man føle sig stresset. Denne følelse går væk, når man ikke er udsat for støj længere. Men bor man i støjtætte områder, forsvinder støjen aldrig, og man kan risikere slet ikke at slippe af med stressfølelsen.
  • Trafikstøj kan være skyld i hjertekarsygdomme. Dette er undersøgt og bevist. Der er en sammenhæng mellem støj og blodpropper i hjertet og mellem støj og forhøjet blodtryk samt slagtilfælde.
  • Trafikstøj kan også føre til diabetes. Det kan det, da undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem trafikstøj og en større livvidde.
  • Trafikstøj kan yderligere føre til cancer.
  • Trafikstøj kan have en negativ påvirkning på børns helbred. Da børn er under konstant udvikling, ses de som en udsat gruppe, hvad angår trafikstøj. Denne støj kan blandt andet være skyld i dårlig hukommelse og læseforståelse. Derudover kan trafikstøj påvirke børns blodtryk – ligesom det kan man voksne.
  • Trafikstøj kan altså koste dyrt, både på et personligt- og et samfundsmæssigt plan.

Lovgivning om Trafikstøj

Der findes ingen lovgivning om hvor meget trafikstøj der må komme fra veje i Danmark, men der er nogle grænseværdier, som man forholder sig til, når der skal opføres nye boligområder og byggerier.

Der findes støjreducerende vejbelægning samt afskærmning, som vil reducere trafikstøj i boligområder. Det er typisk tæt på motorveje og andre stærkt trafikerede områder, at der især er et højt støjniveau. Ved hjælp af dette kort kan du se hvor støjbelastet dit boligområde er.

EU-lovgivningen om støj har pålagt alle større byer at kortlægge støj. Denne kortlægning vil ligge til grund for politiske dagsordener. Kortlægningen kan eksempelvis ske via en SoundEar 320 X.

Nedenfor vil jeg opstille tre løsninger, som alle kan have betydelig virkning for et mindre støjende miljø i boligområderne.

Løsninger

  • Byplanlægning i form af indførelse af stilleområder: gårdmiljø, eller andre lukkede områder som er knyttet til boligen, vil øge muligheden for ro.
  • Døgnfordeling: det vil have en betydelig effekt, hvis der bliver fokuseret på at tæt trafik flyttes til dagtimerne i stedet for i aften- og nattetimerne.
  • Trafikregulering: trafikflytningen kan være en god idé, hvis denne flytning generer færre mennesker end før, og endnu bedre hvis den nye trafikerede vej endvidere får støjreducerende afskærmning.

Det er nærmest umuligt at undgå trafikstøj, men støjen kan alligevel reduceres ved hjælp af de tre ovenstående løsninger. Derudover kan der statsligt og kommunalt eksempelvis indføres tiltag, der øger fokus på trafikstøj og som eventuelt kan afhjælpe problemet. Mangler du flere løsninger, kan disse findes på (indsæt link: https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2016/05/Hvidbog_samlet_web.pdf).

 

Links:

Forebyggelse af støj på arbejdspladsen virker

Støjforebyggelse
En undersøgelse viser, at støjproblemer på arbejdspladser kan afhjælpes, hvis man tager de rigtige forholdsregler.

Undersøgelsen, som er foretaget af Århus Universitetshospital, viser nu, at regler og lovgivning om håndtering af støj har virket. Blandt andet har brugen af høreværn på støjtætte arbejdspladser virket.

Udover at de mest støjudsatte medarbejdere, i højere grad end før, bruger høreværn, har de på arbejdspladserne også formået at mindske støjen. Det betyder at der generelt er et lavere støjniveau på arbejdspladserne, end der har været før.

Lovgivning

Hvis støjniveauet når 85 dB(A) skal man ifølge lovgivningen bruge høreværn. Det betyder blandt andet, at arbejdet skal planlægges sådan, at man opdager, hvornår høreværn er nødvendigt. For at gøre dette kan man måle støjen på arbejdspladsen ved hjælp af en SoundEar, som både måler, analyserer og lokaliserer støjen. På denne måde kan man forebygge høreskader hos ansatte i forskellige brancher.

Der skal altså både handles ud fra at mindske støjen samt at lokalisere støjkilden, sådan at det ikke er skadeligt at opholde sig og arbejde under støjende forhold.

Støjforebyggelse har virket

Undersøgelsen foretaget af Århus Universitetshospital påpeger, at støjforebyggelse har virket. Forskningen har taget udgangspunkt i ansatte, som til dagligt er beskæftiget på arbejdspladser med støj. Navnlig er støjniveauet faldet i 10 ud af de 11 undersøgte brancher. De forskellige brancher er blandt andet pædagoger, nedrivere og industrimedarbejdere.

Undersøgelsen viser, at der i 2001 var 70% der brugte høreværn, og at der i 2010 var 76% der bar høreværn for at mindske støj. Derudover er støjniveauet på de i de 11 undersøgte brancher faldet, hvorfor de enkelte arbejdspladser har opnået et bedre arbejdsmiljø.

Har du brug for tips til, hvordan man sænker støjniveauet på din arbejdsplads, kan du tage et kig på vores infografik, der netop handler om, hvordan man kan indrette arbejdspladsen og opnå et arbejdsmiljø med et lavere støjniveau.

 

 

Links:
Mit arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet

Støj i storrumskontorer kan føre til stress

støjistorrumskontorer

Støj i storrumskontorer kan være et problem. En undersøgelse fra Sydney Universitet viser, at medarbejdere bliver drænet for energi, når støjniveauet på arbejdspladsen er for højt. Det er bevist, at det er skadeligt, hvis man bliver udsat for et for højt støjniveau gennem længere tid.

Arbejdsmiljø i storrumskontorer

Det er problematisk, hvis støjniveauet er for højt, hvilket det ofte kan være, når man arbejder i storrumskontor. Støj kan give stress og stresslignende lidelser, hvilket ikke er en sund tilstand for mennesket at være i. Tilstanden kan nemlig medføre uro og nedsat koncentrationsevne. En undersøgelse fra DTU viser nemlig, at arbejdsevnen hos kontoransatte falder med 10-15%, når vedkommende bliver udsat for støj. Foruden dette er det yderligere bevist, at for meget støj kan medføre stress.

Hele 60% af de ansatte i de største storrumskontorer i Storkøbenhavn, har klaget over støjniveauet på deres arbejdsplads. Støjniveauet er værst, når man er mange mennesker samlet på arbejdspladsen.

Et for højt støjniveau har længe været en udfordring i storrumskontorer. Men der findes stadig mange af disse store kontorlandskaber. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om støjproblemet overhovedet bliver afhjulpet.

At sætte mange mennesker sammen på et kontor kan have forskellige årsager. Eksempelvis kan sammensætningen af mange mennesker skyldes økonomi – at det er billigere for arbejdsgiveren, at sætte dens medarbejdere i samme rum. Man kan derfor forsøge at reducere støjniveauet på anden vis.

Reducer støjniveauet i storrumskontorer

Det er altså vigtigt at reducere støjniveauet på storrumskontorer, da mange ansatte er generet af støjen. For at sænke støjniveauet i storrumskontorer kan man benytte en støjmåler. Når man er blevet bevist om hvor højt et støjniveau man egentlig udsættes for på storrumskontoret, kan det være lettere at sænke støjniveauet. Derefter kan man fokusere på indretning af kontorerne ved hjælp af denne infografik, så man bibeholder et roligt arbejdsmiljø.

 

 

Links:

Harvard Business Review

DR.dk

Indeklimaportalen.dk

Djøf.dk

 

 

 

5 tips til at mindske støj i industrien

Støj i industrien

Støj i industrien er et stigende problem, både for de ansatte og for naboer til støjende virksomheder. Støj kan være med til ødelægge et godt og sundt arbejdsmiljø, hvorfor der er vejledninger for, hvor meget støj man må være udsat for, når man er på arbejde. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad støj kan betyde for de ansatte i industrien, og hvad man kan gøre for at mindske støj på arbejdspladsen.

Industrien er præget af høreskader

Især støjende arbejde er skadeligt for dig, da du kan udvikle alvorlige skader på dine ører. Støj i industrien er et problem, som fører til høreskader hos de ansatte, som anmelder hørenedsættelse og tinnitus. Eksempelvis modtog arbejdsskadestyrelsen 1662 anmeldelser om høreskader i 2013.

Er lyd så kraftig, at du oplever den som generende, bliver det til støj, hvilket der findes meget af på industrielle arbejdspladser. Dette kan gå ud over arbejdsmiljøet. Der er derfor en anbefaling til hvor meget støj, man må være udsat for på en hel dag.

Eksempel på støjniveauer en smed udsættes for i løbet af en arbejdsdag:

  • Mejsling 94 dB(A) i 1 time
  • Slibning: 90 dB(A) i 0,5 time
  • Svejsning 86 dB(A) I 1,5 time
  • Montage: mv.: 77 dB(A) i 4 timer
  • Pauser ca. 60 dB(A) i 1 time i alt

I gennemsnit må man højst blive udsat for 85 dB(A) på en hel arbejdsdag på 8 timer. Og disse grænser må ikke overskrides. Overskrides denne grænse, kan det medføre alvorlige høreskader hos de ansatte. Det vil være påkrævet at bruge høreværn og man skal som ansat informeres om, hvad det betyder at blive udsat for så høje støj-niveauer.

Vi har samlet 5 tips til at mindske støj i industrien:

  • Brug høreværn
    Det er vigtigt at bruge høreværn, da de er med til at sænke støjen. Høreværn skal stilles til rådighed, hvis støjbelastningen når 80dB(A). Det kan være svært at huske at få høreværnet på. Har du og kollegerne brug for en løsning til det, kan du med fordel læse videre her.
  • Vær opmærksom på ikke at bruge støjende maskiner i længere tid, end hvad der er anbefalet på en hel arbejdsdag
    Man skal altså overholde grænseværdien for eksponering af støj fra maskiner
  • Mål og kortlæg støjen i en periode
    Find ud af hvor og hvornår støjen foregår ved hjælp af støjmålere. Brug dem til at måle og kortlægge støjen i en længere periode for at skabe opmærksomhed på støjbelastningen på arbejdspladsen.
  • Flyt støjende arbejdsopgaver væk fra arbejdspladsen
    Benyt jer eventuelt af forskellige områder, som kan bruges til forskellige arbejdsopgaver, og flyt støjende arbejdsopgaver væk fra den øvrige arbejdsplads.
  • Isoler støjen på arbejdspladsen
    For at isolere støjen på arbejdspladsen, kan man blandt andet flytte støjende maskiner til lydisolerede rum, eller benytte sig af afskærmning.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at støjniveauet bliver overholdt. Man kan derfor foruden at følge disse 5 tips, også tage en snak med sin arbejdsgiver om, hvad man kan gøre for at mindske støjen på arbejdspladsen.

 

Links: Industriens Branchearbejdsmiløråd, Danskmetal.dk, Arbejdstilsynet.dk