På et administrativt kontor I Silkeborg Forsyning har de ansatte haft udfordringer med lydniveauet. Der var en tendens til, at man talte hen over bordene til hinanden, og det forstyrrede de andre. Nu har de fået nye vaner på kontoret.
Klart signal om larm
De besluttede at prøve at komme udfordringen til livs og anskaffede en Noise Guide, som nu giver dem et klart signal, når lydniveauet på kontoret bliver for højt. Øret på apparatet skifter nemlig farve mellem grøn, gul og rød, alt efter hvor højt lydniveauet er.
Kirstine Vestergaard Wolff forklarer, at de nu i højere grad er begyndt at gå hen til den person, de skal snakke med, frem for at snakke hen over bordene. De nye vaner på kontoret er faldet helt naturligt, efter man indførte Noise Guiden på kontoret.
Et godt råd til andre kontoransatte
“Husk at snakke om det, i stedet for at sidde og blive irriteret”, lyder Kirstines råd til andre, der måtte opleve udfordringer med larm på kontoret.
Hun fremhæver, at det er blevet nemmere at sige noget til en kollega, der larmer eller forstyrrer, efter de har fået Noise Guiden.
”Nu er det ikke længere ens egne fornemmelser, men man kan rent faktisk se, at der er et problem,” forklarer Kirstine. Hun fortæller desuden, at Noise Guiden også fungerer som en slags rettesnor for en selv, fordi man nemt kan se, om der reelt er larm på kontoret lige nu, før man begynder at sige noget til sine kollegaer.
Du kan se mere om udfordringer og løsninger til larm på kontoret i disse blogindlæg:
- Vi fik løst problemet med larm på kontoret
- Støj i storrumskontorer kan føre til stress
- Luk støjen på storrumskontoret ude