Helbredsmæssige problemer ved at bo i områder med trafikstøj

Problemer ved trafikstøj

Trafikstøj i boligområder kan føre til forskellige helbredsmæssige problemer. I dette indlæg tages der udgangspunkt i Gate 21 og deres vigtigste punkter om trafikstøj fra deres hvidbog. Ydermere vil indlægget indeholde lovgivning om trafikstøj, samt løsninger til at reducere støjen.

Hvorfor er støj farligt?

Trafikstøj har mange sundhedseffekter. Disse kan gå fra at være en følelse af ubehag, til i værste fald at være skyld i dødsfald. Nedenfor ses dokumenterede sundhedseffekter ved trafikstøj.

  • Støj kan føre til stress. Dette er en af de helbredsmæssige problemer, som støj kan forårsage. Hvis man udsættes for støj kan man føle sig stresset. Denne følelse går væk, når man ikke er udsat for støj længere. Men bor man i støjtætte områder, forsvinder støjen aldrig, og man kan risikere slet ikke at slippe af med stressfølelsen.
  • Trafikstøj kan være skyld i hjertekarsygdomme. Dette er undersøgt og bevist. Der er en sammenhæng mellem støj og blodpropper i hjertet og mellem støj og forhøjet blodtryk samt slagtilfælde.
  • Trafikstøj kan også føre til diabetes. Det kan det, da undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem trafikstøj og en større livvidde.
  • Trafikstøj kan yderligere føre til cancer.
  • Trafikstøj kan have en negativ påvirkning på børns helbred. Da børn er under konstant udvikling, ses de som en udsat gruppe, hvad angår trafikstøj. Denne støj kan blandt andet være skyld i dårlig hukommelse og læseforståelse. Derudover kan trafikstøj påvirke børns blodtryk – ligesom det kan man voksne.
  • Trafikstøj kan altså koste dyrt, både på et personligt- og et samfundsmæssigt plan.

Lovgivning om Trafikstøj

Der findes ingen lovgivning om hvor meget trafikstøj der må komme fra veje i Danmark, men der er nogle grænseværdier, som man forholder sig til, når der skal opføres nye boligområder og byggerier.

Der findes støjreducerende vejbelægning samt afskærmning, som vil reducere trafikstøj i boligområder. Det er typisk tæt på motorveje og andre stærkt trafikerede områder, at der især er et højt støjniveau. Ved hjælp af dette kort kan du se hvor støjbelastet dit boligområde er.

EU-lovgivningen om støj har pålagt alle større byer at kortlægge støj. Denne kortlægning vil ligge til grund for politiske dagsordener. Kortlægningen kan eksempelvis ske via en SoundEar 320 X.

Nedenfor vil jeg opstille tre løsninger, som alle kan have betydelig virkning for et mindre støjende miljø i boligområderne.

Løsninger

  • Byplanlægning i form af indførelse af stilleområder: gårdmiljø, eller andre lukkede områder som er knyttet til boligen, vil øge muligheden for ro.
  • Døgnfordeling: det vil have en betydelig effekt, hvis der bliver fokuseret på at tæt trafik flyttes til dagtimerne i stedet for i aften- og nattetimerne.
  • Trafikregulering: trafikflytningen kan være en god idé, hvis denne flytning generer færre mennesker end før, og endnu bedre hvis den nye trafikerede vej endvidere får støjreducerende afskærmning.

Det er nærmest umuligt at undgå trafikstøj, men støjen kan alligevel reduceres ved hjælp af de tre ovenstående løsninger. Derudover kan der statsligt og kommunalt eksempelvis indføres tiltag, der øger fokus på trafikstøj og som eventuelt kan afhjælpe problemet. Mangler du flere løsninger, kan disse findes her.

Links:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *